Her er tale om et REFURBISHED sæt til ½ pris, men med fuld garanti.
Vi har kun 3 sæt på lager
240911-AM Kittet har enten været sendt ud til fejlsøgning eller styreboksen er v.1.0 så den er uden "Greeting funktion" men har derudover alle funktioner som gult strobe + farveskifte af positionslys Gul/Hvid.
Kraftige LED lyskilder til supplerende positionslys, der monteres inde i fjernlygten under forruden på Scania 2016-2022. Lyset fordeles i hele fjernlygten, og giver et flot positionslys i en ellers mørk lampe.
Dual color + flash
Der er 6 meter ledning på lyskilderne med M8 stik, der tilsluttes den medfølgende controller. Controlleren styrer de to farver, og slukker automatisk for positionslyset når man tænder for strobelyset.
Controlleren har et forsyningkabel på 3 meter.
Det er nødvendigt at klippe kablerne med M8-stik under montering, så det er vigtigt at denne samling er vandtæt,. og at farverne på ledningerne forbindes korrekt sammen igen.
Montering
Fjerner alle 5 skruer på toppen af lygten.
Kølepladen er limet fast på lygten, og der skal skæres omhyggeligt langs yderkanten med en hobbykniv. Se på billedet af toppen af kølepladen, hvor der er markeret med rød stiplet linie hvor man skal skære. Bræk lampen fra hinanden, benyt f.eks. en eller to flade skruetrækkere til at få limen til at skilles ad
Fjern så meget af den originale lim som muligt.
Bor hul i lampen hvor det er markeret på billedet. Det er en fordel at ramme ind imellem to køleribber, da det gør limning væsentligt nemmere. Før ledningen fra lyskilden igennem hullet. Pas på du ikke ødelægger kappen. Det kan være en fordel at undersænke hullet. Det er vigtigt at du forsegler hullet igen.
Fjern de to yderste skruer fra den originale lyskilde, og læg de to spacere / afstands-stykker på skruehullerne. Lyskilden lægges oven på den eksisterende, med LEDs ud-af. Lyskilden skrues fast med de to medfølgende M4x8mm skruer. Lygten limes igen, og skrues sammen.
Forbind lampen, f.eks. til det eksisterende positionslys.