Selvom de kan virke komplcerede, er High Power LEDs meget nemme at benytte, da du blot skal tilslutte en passende LED driver, der giver dioden den rigtige spænding og strøm. Du kan også vælge at sætte en linse på, for at fokusere lyset i en bestemt spredningsvinkel.
High Power LEDs kan bruges til hvilket som helst projekt. For eksempel til akvarie eller terrarie belysning, specielle LED lamper eller lygter, egne designede LED armaturer osv. Vi benytter disse modeller og drivere internt til forskellige LED produkter, blandt andet vores Sublight Undervandslys.
High Power LEDs kræver en fast strøm, og ikke en fast spænding som f.eks. vores normale 12V dioder. Til at lave den faste strøm skal man bruge en speciel forsyning, som kaldes for en fast-strøms-forsyning, på engelsk 'constant current source'.
Du skal tilslutte dioderne i serie som vist forneden, da de så får den samme strøm igennem - hvis du sætter dem parallelt vil strømmen blive delt i to, og de vil lyse væsentligt mindre.
Det er nødvendigt at køle en High Power LED, da de ikke er 100% effektive. Det vil sige at en del af energien de får bliver til lys, mens resten bliver til varme. Effektiviteten svinger per farve, men ligger mellem 15 og 40%. I værste fald betyder det at en 3W diode vil afgive ca. 2.5W varme - det kræver køling.
Passiv køling - Køleplader
Den nemmeste måde at køle en LED på er ved at montere den på en køleplade. Benyt en køleplade som er beregnet til LEDen, så den ikke overopheder, og til sidst bliver ødelagt. En køleplade kræver fri luft omkring sig for at den virker bedst, så undgå at lukke det hele ned i f.eks. en kasse.
Det er vigtigt at der er en god forbindelse mellem LEDen og kølepladen - to metal-flader imod hinanden leder ikke varmen særligt effektivt, så benyt vores køletape eller kølepasta!
Aktiv køling - Blæser
En blæser benyttes kun ved meget kraftige LEDs, da der er en række ulemper - f.eks. støj og strømforbrug. Ved de LEDs vi forhandler er passiv køling den nemmeste og billigste løsning.
Lumen er måleenheden for lysmængde, og det er altså derfor det mest brugte tal når man snakker belysning. Når man skal udskifte f.eks. en glødepære med en LED lyskilde, er det meget praktisk at kunne udregne hvor mange lumen man har brug for. Typisk har man kun pærens watt, og ikke hvor mange lumen den lyser.
Effektiviteten af en lyskilde måles på hvor mange lumen den giver i forhold til hvor meget strøm den bruger, altså lumen per watt.
Et regneeksempel for en 25W glødepærer med ca. 15 Lumen / Watt ville f.eks. se sådan ud:
Lumen = 25W x 15 Lumen / Watt = 375 Lumen
Vil du udskifte pæren med en LED skal den altså lyse ca 375 Lumen.
Lyskilde type |
Lumen per watt |
Glødepære |
12.5-17.5 lm/W |
Halogen |
16-24 lm/W |
Fluorescerende |
45-75 lm/W |
LED |
30-90 lm/W |
Metal halide |
75-100 lm/W |
Højtryks natrium |
85-150 lm/W |
Lavtryks natrium |
100-200 lm/W |
Kviksølvspære |
35-65 lm/W |